Dørmåtte af tæppeprøver

Da jeg forleden var på genbrugstur med min mor fandt jeg disse gulvtæppeprøver, som jeg straks så muligheder i. Kæresten og jeg havde igennem et stykke tid kigget på gulvtæpper og jeg havde derfor fået en del inspiration som sagtens kunne forvandle disse rester til et lækkert tæppe.

Den oprindelige plan var et stort tæppe til under sofabordet. Jeg var dog ikke sikker på om tæppet skulle laves af kvadrater eller trekanter. Så efter at have brugt adskillelige timer på at skære kvadrater, valgte jeg at bruge resterne til at afprøve idéen med trekanterne.

Først skar jeg en masse trekanter ud af resterne, vendte dem på hovedet og tapede dem samme med lærredstape (i mangel på gaffetape). Til sidst satte jeg gulvtæppetape på alle hjørner og samlinger og klistrede hele tæppet på en stykke voksdug for at holde det bedre sammen. Resultatet blev en sød dørmåtte i retro-look.

Jeg er ikke sikker på hvor godt dørmåtte vil holde, men indtil videre har jeg brugt den i tre uger uden at man kan se det på den. Synes den pynter fint ved min hoveddør.

Måske kan du også lide...

4 kommentarer

  1. Heidi siger:

    Fantastisk idé. Det ser rigtig godt ud.
    Du laver noglel virkelig skønne, originale og kreative ting. Dejligt.

  2. Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

    Mange tak for den søde kommentar, Heidi.

  3. Erla siger:

    Fed idé og super flot resultat! Tak for inspirationen :D

 

Skriv en kommentar