Taske a’la karrygul

StyleDesignCreate: Karrygul taske

For et stykke tid siden købte jeg en super billig taske over Ebay fra Hong kong. Formen og designet var perfekt, men kvaliteten så dog lidt tvivlsom ud (hvilket jeg egentlig allerede havde gættet ud fra prisen). Og ganske rigtigt begyndte tasken efter et par måneder at gå i stykker.

Og hvad gør den kreative så, når hun akut står og mangler en taske? (ikke et ord om, at der sikkert kunne findes en brugbar taske i skabet…) Hun syr da en selv!

StyleDesignCreate: Karrygul taske

Så dette er resultatet af et par timers inspirationssøgning på Etsy, en rest ikea-stof, lidt imiteret læder samt ringe, håndtag og remme fra en gammel og forlængst kasseret håndtaske. Mønsteret har jeg selv lavet.

StyleDesignCreate: Karrygul taske

Alle de små fine læderdetaljer blev nænsomt syet på i hånden for ikke at lave flere huller i læderet. Idéen var at tasken både skulle kunne bruges som håndtaske (med de to hanke), skuldertaske (med den lange rem) og som rygsæk (hvor den lange rem sættes fast i nederste spænde, op gennem hanken og ned til spænden i den anden side). I praksis fungerer den dog bedst som hånd- og skuldertaske.

StyleDesignCreate: Karrygul taske

Måske kan du også lide...

4 kommentarer

  1. Ina siger:

    Hvor er den bare flot! Og sejt, at du sådan bare lige gik igang med at lave en taske :)

  2. Lillian siger:

    Superfed taske. Rigtig god ide at bruge remme, ringe og spænder fra gamle tasker :-)

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Mange tak. Ja, det er så dejligt, når man kan genbruge lidt fra gamle tasker, som alligevel ville være endt i skraldespanden.

 

Skriv en kommentar