DIY: Julekugle af strimler
Denne skønne julekugle har et både fint og lidt rodet udseende. Jeg er vild med dens udtryk og er sikker på, at jeg skal lave en del af dem i løbet af december.
For at lave en julekugle skal du bruge papirstrimler (mine var 1,5 cm brede), lim eller selvklæbende tape, nål, tråd og perler.
Klip 7 papirstrimler på hver 22 cm. Klip et stykke tråd, sæt en perle på midten og tråd derefter begge trådender gennem en nål, så du syer med dobbelt-tråd.
Læg papirstrimlerne i en stak og stik nålen igennem midten af alle papirstrimlerne (gør det evt. et stykke ad gangen, hvis dit papir er tykt). Herefter tager du den nederste strimmel i bunken og bukker den op og limer den sammen til en ring. SY med tråden op gennem ringen, som vist på billedet ovenfor.
Forsæt på samme måde med at tage den nederste strimmel i bunken, lav den til en ring og sy igennem den.
Når alle strimler er lavet til ringe og syet igennem fjernes nålen fra tråden. Sæt en perle på en af de to tråde og bind derefter de to trådender sammen nede ved ringen. Kuglens facon vil afhænge af, hvor du binder knuden, så prøv dig lidt frem for at finde det bedste resultat.
Denne DIY er en del af en større serie om julepynt lavet af papirstrimler/stjernestrimler. Se de øvrige DIY-idéer til julepynt her.
Skøn