Nyt patchwork-grej

Patchwork lineal, skæremåtte og takkesaks

Jeg fik mange gode gaver i julen, og en af gaverne var dette sæt med en stor skæremåtte (til når man bruger en rulleskærer til at skære stof), en stor patchwork-lineal og en takkesaks. Alle tre ting havde jeg ønsket mig længe, og jeg blev derfor rigtig glad for dem.

At få sy-redskaber (eller andre krea-ting) i gave er lidt ligesom, når man som barn fik legetøj i gave, synes jeg. Det giver lidt den samme glæde, fordi det er noget, man kan “lege” med og virkelig se frem til at bruge tid på. Selvfølgelig er det også dejligt at få tøj og andre ting, men det er bare noget helt særligt, når det er krea-ting, synes jeg.

Stjerne patchwork sneak peak

Jeg har allerede taget mit nye legetøj i brug og er i gang med et patchworktæppe i afdæmpede turkise, brune og beige nuancer med stjernemotiver.

Stjerne patchwork sneak peak

Måske kan du også lide...

2 kommentarer

  1. Helle siger:

    Hejsa.
    Jeg synes det ser super fint ud det tæppe som ses. Hvor kan man finde mønstret?
    Mvh Helle Milholt

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Tusind tak. Du kan se det færdige patchworktæppe her.
      Der er desværre ikke noget mønster på tæppet, det er lavet sådan lidt hen ad vejen. Stjernernes takker er lavet på øjemål, og de er derfor ikke ens, hvilket jeg kun synes gør dem mere charmerende.
      Jeg startede blot med at klippe en masse kvadrater og derefter sy stjerne-takker på nogle af dem. Til sidst syede jeg dem sammen i felter af 9 (med en stjerne i midten af nogle af dem) og syede til sidst alle felter sammen. Håber det gav mening :)

 

Skriv en kommentar