Designomaten
Jeg har ikke fået lavet så meget håndarbejde det sidste stykke tid, og det skyldes ganske simpelt, at jeg har haft travlt med et andet kreativt projekt – nemlig plakat-shoppen Designomaten. Designomaten er en webshop, hvor jeg sælger personlige plakater og fødselstavler, som jeg selv har designet- Projektet har været længe under vejs, og jeg har arbejdet på det med hjælp fra min kæreste i over et halvt år, så nu er det rigtig spændende og dejligt, at hjemmesiden endelig er klar og online.
Det særlige ved Designomaten i forhold til andre plakat-shops er, at plakaterne alle er personlige og unikke, fordi man selv indsætter sin egen tekst, inden man bestiller. Man kan med det samme se, hvordan den færdige plakat kommer til at se ud, og man kan prøve sig frem med forskellige tekster og farver indtil man er helt tilfreds. Der er mere eller mindre traditionelle fødselstavler og så er der forskellige grafiske tekst-plakater, hvor man kan sætte sine egne citater, digte, vers og tekster ind.
Plakaterne sælges som print-selv, trykte eller indrammede, så der er lidt for enhver smag.
Shoppen er stadig i sin helt spæde start, så det vil glæde mig rigtig meget, hvis I vil tage et kig ind på Designomaten og evt. følge med på facebook eller instagram.