Farverigt patchworktæppe
For snart mange måneder siden var jeg så heldig at få en patchwork charm pack fra Rohms Magasin. Jeg var (og er stadig!) vild med mønstrene og farverne på de flotte stoffer, og jeg ledte længe efter andet stof, jeg kunne bruge sammen med charm pack’en. Jeg endte ud med det fine røde stof, som var en rest, jeg havde tilbage fra en babykjole. Farven er kraftig og frisk, og jeg synes den giver lidt ekstra til stofferne fra charm pack’en.
For at få mest muligt ud af stoffet og for at bevare de flotte mønstre og motiver undgik jeg at skære et stofferne, men brugte dem ganske enkelt i deres fulde størrelse. Jeg supplerede med en ensfarvet gul/karry, som går igen i flere af mønstrene.
Til bagsiden brugte jeg stof fra stof2000, og til kanterne fandt jeg en petroleumsblå fra gemmerne. Tæppet er quiltet med pladevat og måler ca. 110 cm x 100 cm.