DIY – Symønster på uglerygsæk
Så er det langt om længe klart – symønsteret på den lille skønne uglerygsæk, som jeg har arbejdet på et godt stykke tid. Det er netop lagt i shoppen.
Uglerygsækken er jeg blevet rigtig godt tilfreds med, og den har den helt rigtige størrelse til mindre børn. Den er stor nok til at der kan være lidt legetøj, en madpakke eller hvad man nu har brug for, men alligevel så lille at den ikke bliver for tung at bære rundt på. Rygsækken er også praktisk, fordi den har justerbare stropper, så man kan tilpasse dem, efterhånden som barnet vokser. Rygsækken lukkes med en lynlås, og vælger man en kraftig lynlås med en stor glidelås, kan de mindre børn også sagtens selv åbne og lukke den.
Som syprojekt synes jeg også, uglerygsækken er rigtig spændende. Det er et overkommeligt projekt uden mange gentagelser. Det giver stor mulighed for at sætte sig eget præg, og man kan få lov til at slå sig løs med sjove mønstrede stoffer i fine kombinationer. Den tager ikke så lang tid og sy, og man kan derfor hurtigt få udstyret familiens yngste med en rygsæk hver.
Mønsteret er ikke for absolut nybegyndere, men på den anden side indeholder det heller ikke nogen specielt svære teknikker. Der er del applikationer, men de forklares grundigt i den 10 sider lange billedeguide. Guiden forklarer både med tekst og billeder trin for trin hele syprocessen, og i starten finde du en kort forklaring af de anvendte materialer og teknikker.
Mønsteret købes som PDF-fil, som du selv printer ud derhjemme – Hurtigt og nemt.
Jeg er rigtig glad for resultatet, og håber at I vil tage godt i mod det. Symønsteret på uglerygsækken og den tilhørende syvejledning kan købes til kun 42 kr. på blogshoppen.
Åhhh hvor er den fin Pernille.
Jeg har netop fået færdigsyet ugletæppet, som jeg vandt mønster til i en giveaway du afholdt.
Den er til min kommende niece og du kan tro forældrene er blevet glad for det.
Sig endelig til hvis du skal have nogle til at prøvesy dit ugletaskemønster, jeg melder mig gerne frivilligt.
Tusind tak, Helena :)
Hvor er jeg glad for at høre at ugletæppet og mønsteret har bragt glæde. Dejligt! Hvis du har billeder eller har skrevet om det på din blog, vil jeg meget gerne linke til den :)
Tak for det. Jeg siger til, hvis der bliver brug for det :)
Super flot taske. Kan man sy den på almindelig symaskine. Skal den kunne nogle særlige sting ?
Tak skal du have, Marianne.
Ja, den kan sys på en almindelig symaskine, som ikke skal ikke kunne noget særligt. Den skal kunne sy lige ud og sy zigzag, hvor man kan regulere stinglængden, og jeg har aldrig set en symaskine der ikke kan det :)