Stofkurve

Stofkurve i patchwork

Min søster spurgte en dag, om jeg ville sy nogle stofkurve til hende. De er lige flyttet i nyt hus, så der er en masse nye ting, der skal på plads. Kurvene manglede hun til at stille ved siden af puslepladsen. Eneste ønske var, at de var i afdæmpede, lyse farver.

Jeg gik stoflageret igennem og fandt et helt perfekt stykke patchwork, som aldrig var blevet til det tæppe, som det oprindeligt var tiltænkt. Jeg fik det derfor sprættet op og syet sammen igen i tre mindre stykker, så det kunne blive til tre kurve i forskellige størrelser.

Stofkurve i patchwork

Kurvene er quiltet med en stykke voksdug og fleece, og inden i er der bomuldslærred. Kanten er afsluttet med et bånd i samme stof som der er brugt til kurvene. Jeg synes det giver så fin en effekt med striberne i kanten.

Stofkurve i patchwork

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar