Pink børneskuldertaske

Pink børneskuldertaske

Min niece på 2,5 år havde forelsket sig i min mors lyserøde mulepose og mente, at sådan en skulle hun også have. Den var dog lige med det største at bære rundt på for hende. Så jeg syede en lille skuldertaske, som passede lidt bedre i størrelsen.

Tasken er syet efter et hurtigt mønster, som jeg blot tegnede op på ternet papir. Stoffet er en lille rest, som jeg havde liggende. Det er quiltet med et lag fleece, for at tasken bedre skal holde faconen. Jeg har sat blonde i kanterne, og indeni er tasken foret med samme stof. Stroppen er bare en lang stofstrimmel, lagt dobbelt. Tasken lukkes med en kraftig plastiklynlås, som er genbrug fra en gammel dynetaske.

Pink børneskuldertaske

Min niece blev heldigvis glad for tasken, og den blev brugt flittigt på vores weekendtur sammen, hvor hun kunne have sin egen skuldertaske med ligesom mormor, mor og moster havde.

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar