Retro symønstre
Min svigermor ved hvor meget jeg elsker at sy og lave kreative sysler, så hun er så sød ofte at gemme små tillæg fra ugeblade til mig. Det er fx tillæg med strikkeopskrifter, julepynt eller andre krea-ting.
Sidst vi var hjemme hos svigerfamilien, havde hun også noget til mig. Denne gang var det en stak symønstre fra den lokale genbrugsbutik, som skulle have været kasseret. Jeg har ikke kunne finde nogen årstal på mønstrene, men jeg tror de er fra 80’erne eller 90’erne. Nærmest helt retro og ret sjovt at de er blevet gemt og passet på i så lang tid.
Selvom illustrationerne ser lidt gammeldags ud, og stylingen måske ikke er lige i øjet i forhold til nutiden, synes jeg stadig mønstrene er fine. Jeg kan sagtens se, at jeg kan bruge mønstrene til at sy noget til mig selv og glæder mig til at prøve at sy efter et gammel mønster.