Craft broderi
Jeg har broderet en del på det seneste, og jeg er blevet lidt bidt af det.
For at få flere muligheder, købte jeg noget vandopløselidt stramaj, så jeg kunne brodere på almindeligt stof. Da jeg så skulle finde noget stof at brodere på i stof-gemmerne, fandt jeg noget møbelstof, som jeg købte i Selfmade for 6-7 år siden, og det viste sig faktisk allerede at have tydelige tråde, næsten ligesom stramaj, og det vandopløselige stramaj blev overflødigt.
Motivet er købt på Etsy: https://www.etsy.com/dk-en/listing/577935304/eat-sleep-craft-repeat-cross-stitch, og det er faktisk samme designer, som har lavet det motiv, som jeg broderede sidst med de store bogstaver. Jeg har tilpasset farverne, både efter hvad jeg kan lide og hvilke farver tråd, jeg havde på lager.
Broderiet skal blive til et taske / mulepose, som jeg kan bruge, når jeg skal have mit krea-grej med ud af huset.