Vækker en tiger i dig!

Tigerpude

Kan I genkende motivet på puden? Det er tigeren fra denne pude, som jeg syede for et års tid siden. Puden havde fået en plet på det lyse stof, som desværre ikke ville gå af i vask, men jeg synes tigermotivet var alt for fint til at smide væk.

Tigerpude

Jeg valgte derfor at genbruge tigermotivet til en ny og anderledes pude. Først strøg jeg vliesofix bag på motivet, klippede det rent og applikerede det derefter over på noget groft brunt stof, som jeg synes står rigtig flot til de brune farver i tigeren. I kanten har jeg syet noget smalt koral-farvet zigzag-bånd. Det giver puden et lidt mere feminint touch, som giver et godt modspil til det maskuline motiv.

Tigerpude

Motivet er oprindeligt fra en T-hsirt af mærket “Nümph”, som jeg formåede at lave hul i en af de første gange, jeg havde den på. Jeg købte faktisk en ny T-shirt magen til, men jeg synes, T-shirt-kvaliteten er ret dårlig, så måske bliver der snart produceret en tiger-pude mere.

Tigerpude

Elsker I ikke bare, når man kan genbruge tøj?

Tigerpuden er lagt i shoppen sammen med en masse nye varer. Tag et kig derinde og lad dig friste.

Måske kan du også lide...
 

Skriv en kommentar