Lydplakat
Jeg har nævnt det et par gange før herinde, men ved siden af mit 8-16-arbejde og mine kreative fritidsinteresser har jeg en plakat-webshop (Designomaten) sammen med min kæreste. det særlige ved vores plakatshop er at vi udelukkende sælger personlige og unikke plakater, hvor brugeren selv sætter sig præg på plakaten. Vi har gennem længere tid arbejdet på en helt ny type plakat, som jeg gerne vil vise jer.
Det er en lydplakat. Det sjove ved lydplakaten er, at man inde på siden optager sin egen stemme (eller en anden lyd), som derefter bliver omdannet til lydbølger og laver den fineste lydkunst, som man kan få trykt på en plakat. Der er flere forskelige designs at vælge mellem, fx søjler og kurver, og man vælger også selv hvilke farver der skal bruges, så man får en helt unik og personlig plakat. Man kan vælge at skrive en tekst under lyd-grafikken, som fortæller hvad der står, men man kan også lade være og lade det være ens egen lille hemmelighed.
Der er mange sjove ting man kan bruge lydplakaten til. Nogle af dem vi har tænkt på er: Babys pludren, hundens bjæffen, lyden af yndlingsbilen, lyden af jubel når yndlings fodboldholdet scorer mål, en fødselsdagssang eller en kærlig hilsen fra dit barn eller barnebarn. Men der er helt sikkert mange flere rigtig gode idéer som gemmer sig derude. Har du en god idé til hvad lydplakaten kan bruges til?
Hvis du har lyst til at se mere, kan du se og afprøve med din egen optagelse på designomaten.dk.