Grøn strukturstrik i eget design

Jeg er blevet færdig med min første sweater, i eget design og efter egen opskrift. Jeg er vant til at sy, hvor det er lidt nemmere at freestyle, for man kan nemt lave tilpasninger løbende, fx ved at sy tøjet lidt ind. I strik er det lidt noget andet, for hvis pasformen ikke er rigtig, bliver man bare nødt til at bide i det sure æble, trævle op og strikke det forfra. Det er også sket for denne sweater en enkelt gang. Heldigvis er strik også meget tilgivende, hvad angår pasform, og især denne type strukturstrik har ret meget stræk i sig.

Sweateren er strikket med dobbelt halskant i drejet rib, ligesom ærmer og krop også er afsluttet med drejet rib. Hele sweateren er i strukturstrik med et simpelt hulmønster.

Skuldrene er konstrueret som saddelskuldre, hvor tre rækker strukturstrik øges til 9 rækker ved ærmestart og derved giver ærmet ekstra fylde og en meget subtil puf-effekt. Bagstykket er strikket både højere og bredere end forstykket for en bedre pasform, og nakken er formet med vendepinde.

Jeg lærte på den hårde måde, at der går mere garn til strukturstrik end til glatstrik, så jeg løb tør for garn undervejs. Da jeg bestilte nye nøgler, var de ikke samme indfarvning, og det var desværre meget tydeligt at se forskel. Mit oprindelige garn har en fin mos-farve (som er svær at gengive på billeder), mens det nye garn i en anden LOT var meget mere gråt og farveløst. Det er ikke nemt at se på billedet nedenfor, men i virkeligheden var det meget tydeligt.

Så jeg kontaktede en masse garnforhandlere i søgningen på min indfarvning, og heldigvis var jeg heldig og fik fat i tre ekstra nøgler af den rigtige indfarvning.

Garnet er Drops merino extrafine i farve 53. Jeg har brugt ca. 12 nøgler garn, og sweateren er strikket på pind 4 mm (3 mm pind til rib).

Pung af garnrester

Efter jeg er begyndt at strikke, har jeg fået en del garnrester, som jeg forsøger at bruge på kreative måder. Jeg har set flere på Instagram, som har brugt garnrester til at lave stof, bl.a. Skaberglæde, Ingunn Birkeland og LoveCrafts, så jeg fik lyst til at prøve selv.

Stoffet er lavet af garnrester, som quiltes imellem et lag stof og en lag soluvlies, som efterfølgende opløses i vand.

Stoffet brugte jeg til at sy en lille pung, som er perfekt når man skal have strikketøjet med sig. Der kan nemlig lige være nogle maskemarkører, en ekstra wire, en saks og hvad man ellers kan få brug for.

Jeg har skrevet en mere udførlig vejledning til, hvordan man laver stoffet på min anden side, Garnportalen.dk.

Koralfarvet perlestrik

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har strikket med perler, og derfor fik jeg igen lyst til at prøve det. En idé med farverige bitte små perler havde længe rumsteret i hovedet på mig, og jeg var så heldig at finde en pose med fine, små blandede perler i Søstrene Grene, som var helt perfekt til det projekt.

Trøjen er strikket i Scheepjes Softfun (som efterhånden er blevet mit go-to garn) i farven Soft Coral, som er en blanding af bomuld og akryl. Farven er svær at gengive. Den er ikke lyserød, men ret stærk koral-farvet.

Trøjen er strikket på pind 4 mm (rib på pind 3 mm), og der er brugt ca. 8 nøgler. Perlerne er fra Søstrene grene, og jeg har brugt lidt under 2 pakker.

Perlerne er super små, og jeg måtte bruge en sytråd til at få dem på garnet, og nogle måtte jeg opgive at få på garnet.

Jeg har ikke strikket efter opskrift, men har taget udgangspunkt i nogle af mine andre striktrøjer og tilpasset lidt derfra. Det er en klassisk raglan-trøje hvor ribkanterne er lavet med drejet rib og halskanten er dobbelt.

Flower Press Studio – Inspiration fra Instagram

Der findes så mange spændende, kreative og kunstneriske instagram-profiler, og jeg vil gerne dele nogle af mine favoritter her på bloggen.

Flower Press Studio er en spændende instagram-profil, hvor parret Keith Kralik og Rachel Parri laver den fineste kunst med pressede blomster. De presser selv blomsterne (og underviser i hvordan man gør det), og så placerer de dem i et fint og præcist mønster på papir, så det bliver helt dækket. De har også lavet nogle fine værker i glas, som giver en sjov skyggeeffekt, fordi lyset når igennem glasset.

Jeg har selv presset blomster, da jeg var lille og igen for et par år siden (netop med inspiration fra Flower Press Studio), men jeg må indrømme at det er blot har gjort mig endnu mere imponeret over håndværket, for det er sværere end man skulle tro. Har du selv lyst til at kaste dig over blomsterpres og blive inspireret eller bare kigge på den smukke blomsterkunst, kan du se mere på Flower Press Studios instagram-profil.

Strukturstrik

På det seneste er der kommet mange strikkeopskrifter frem med det fineste strukturstrik og striber. Jeg faldt pladask for mønstret fra Not perfect knit, som kaldes Ditte sweater. Især fordi den strikkes rundt, strikkes oppefra og ned og er monteringsfri.

Mønsteret er relativt simpelt, og der er kun ganske få andre masker end ret- og vrangmasker, så selvom mønsteret kan se krævende ud, er det faktisk slet ikke så slemt. I opskriften var der ikke noget diagram på mønsteret, og det savnede jeg. Mønsteret er derimod beskrevet med tekst og strikkeforkortelser, hvilket jeg synes er sværere at overskue end et diagram, men det er nok en smagssag.

Som jeg har nævnt tidligere, er jeg ret uld-sart, og har faktisk ikke noget strik i uld. Derfor var det også lidt en opgave at finde et passende garn til denne sweater, da strikkefastheden er ret lille (17 masker pr 10 cm), og det er nemmest at finde i uldgarn.

Jeg endte med at prøve en nyt garn fra Mayflower, som hedder Rimini. Det er et blowgarn, som består af et net i polyamid, som er fyldt med lyocell (en form for viskose). Garnet er lavet på samme måde som mange uldgarner og er derfor ret fyldigt og luftigt. Og så er det ret elastisk, hvilket får maskerne til at lægge sig meget pænt.

Jeg synes, det er et spændende garn, hvis eneste ulempe indtil videre er, at man skal passe på ikke at rykke i de tynde tråde i nettet, når man strikker. Jeg håber, det holder sin form og blødhed efter brug og vask, for så kunne jeg godt finde på at strikke med det igen.

Jeg har brugt lidt over 10 nøgler garn til denne sweater, som jeg strikkede på pind 5. Strikkefastheden satte jeg med vilje lidt op for at få en lidt mere tætsiddende sweater end opskriften angav. Derudover har jeg ikke lavet andre ændringer til opskriften end at gøre halsudskæringen lidt større.

For en sjælden gangs skyld har jeg lavet ærmerne lange som i opskriften (jeg er ellers mest til trekvarte ærmer). Med denne trøje, som er til den tykke side, synes jeg det passede bedst.

Ingunn Birkeland syr

Jeg har længe været skrevet op på biblioteket til at låne bogen “Ingunn Birkeland syr”. Jeg har nemlig læst hendes strikkebog og blev begejstret, da jeg så, at der også er en sy-bog. Den hentede jeg på biblioteket i sidste uge.

Ingunn Birkeland syr er en ret moderne sy-bog. Den første del af bogen er billedbaseret og har mange flotte og store billeder – nærmest som en lookbook. Her fremvises alle modellerne uden større forklaring, som først kommer senere i bogen. Modellerne er farverige og med et moderne snit.

Sektionen med de mange, store billeder efterfølges af syinstruktioner og forklaringer. De fleste af modellerne er fleksible, og der vises hvordan man fx kan forlænge eller forkorte dem eller ændre halsudskæring eller ærmer. Derudover er der mange af modellerne som kan indgå i et “mix-and-match”, hvor fx en overdel fra en badedragt også bruges som overdel på en aftenkjole.

I bogen er der særligt to teknikker, som jeg synes er helt vildt fine og selv har lyst til at afprøve. Den ene er i princippet bare simpel patchwork af små, ensfarvede stykker stof. Det bliver brugt på mange forskellige måde, fx til en sweatshirt og til en meget smuk frakke.

Den anden teknik er også en alternativ måde at fremstille stof på. Her er en masse trådrester syet tilfældigt fast på et stykke stof og danner en virkelig sjov, farverig og fin overflade. Til sidst er stoffet brugt til en kjole som efterfølgende bliver syet om til en skjorte. Samme teknik kunne også være spændende at bruge med garnrester.

Bogen har to store mønsterark med og modellerne findes i virkelig mange størrelser, de fleste fra størrelse 32 – 64.

Tyk strikhue

I løbet af julen strikkede jeg en tyk vinterhue til mig selv. Jeg havde en lignende strikhue (købt, ikke hjemmestrikket) fra før jeg selv lærte at strikke, men den sad meget løst på hovedet og var kold at have på i blæsevejr. Derfor havde jeg længe tænkt på at strikke min egen, og da det første snevejr satte ind i starten af december, kom der gang i strikkepindene.

Jeg har ikke fulgt en opskrift, men har kigget på hvordan andre huer er konstrueret og lukket i toppen. Huen er strikket med et bredt dobbelt-stykke i drejet rib, som sidder uden på huens nederste kant. Det vil sige, at huen nederst består af tre lag strik for at give ekstra varme.

Huen er strikket rundt på rundpind. I toppen er den lukket med simple indtagninger. 8 pinde med indtagninger, placeret på hver anden pind. Indtagningerne kunne finjusteres, og en anden gang ville jeg nok begynde dem tidligere og lave flere pinde mellem dem i starten for at skabe en bedre runding.

Garnet er 2 tråde Drops Puna (lavet af 100 % alpaka-uld), som kommer fra min aller første strikkede sweater. Den var ingen succes, fordi garnet kradser alt for meget til, at jeg kan have den direkte på huden, så den blev trævlet op. Som hue er det derimod ikke noget problem. Dog har man huen direkte mod huden på panden, og derfor har jeg lavet lidt snyd på stykket, som ligger mod panden.

På pandestykket har jeg nemlig strikket med noget andet garn i næsten samme farve. Det ligger skjult af det brede ribstykke, så man ser det ikke udefra. Jeg ved ikke præcis hvilken slags garn det er, for det er en rest, jeg fik af en kollega for et par år siden.

Huen har allerede været i brug i den voldsomme vintervejr vi har haft her i starten af året, og jeg er rigtig glad for den.

Hummer broderi

Jeg har helt glemt at vise det broderi, som jeg brugte en del af min sommerferie på at lave. Vi holdte sommerferie i Østrig, hvor der var 30 – 35 graders varme. Så selvom vi var på vandreferie, var der en stor del af tiden, som indbød til stillesiddende aktiviteter. Og det var her, det meste af mit hummer-broderi blev skabt.

Det er broderet efter et mønster fra Fru Zippe, men med egne farver. Som med mange andre af mine broderede ting, er jeg ikke sikker på, hvad det egentlig skal blive til, og derfor har det ligget lidt stille siden sommerferien. Måske det bliver en pung, ligesom den oprindelige opskrift lægger op til.

Inner child sweater kjole

Jeg har altid været fascineret af strikdesigneren Lærke Baggers umiddelbare tilgang til strik og især restestrik. I sin bog nummer to, Strik 2, har hun en strikketeknik, som hun kalder “Inner child”. Den går ud på at strikke som sit indre barn. Altså være lidt mere løssluppen og ikke tænke så meget på resultatet, men mere hvad der føles sjovt i øjeblikket. Så man samler alle sine rester og strikker med lidt præcis med det garn, man har lyst til – ligegyldig farve, materiale eller tykkelse. Når man har lyst, skifter man farve, og hvis man vil strikke huller, gør man bare det. Det hele er meget impulsivt og intuitivt.

Jeg har altid haft lidt svært ved at være så løssluppen, og kan godt lide struktur og rammer, så derfor var det lidt en udfordring for mig at strikke sådan. Min kjole er også blevet lidt mere struktureret end de modeller Lærke Bagger viser frem, men ikke desto mindre har det givet mig en masse inspiration. Jeg startede med at finde alle de garnrester jeg ville bruge, og har også fordelt farverne nogenlunde jævnt.

Det er en virkelig sjov måde at strikke på, og jeg kan godt lide idéen om, at det hele ikke behøver være så perfekt. Det er helt sikkert noget, jeg kan øve mig på. Det eneste, der ikke er så sjovt ved denne strikketeknik, er alle de garn-ender, som man til sidst skal tage stilling til. Lærke Bagger har et motto, som hedder “just tie knots” – bare bind knuder. Men jeg strikkede i bomuld og akryl, så jeg tror ikke knuder vil holde, og hæftede i stedet alle enderne.

Det er også en skøn måde at få brugt sine garnrester på. Jeg havde en del enkeltnøgler, som jeg ellers ikke havde nogen planer med, så det er helt perfekt at sætte dem sammen på denne måde. Min oplevelse er, at man næsten kan få alle farver til at passe sammen, hvis de blot bliver gentaget tilpas mange gange, så der dannes en sammenhæng.

Sophie Scarf til svigermor

Når man kigger rundt i strikke-land, ser det ud som om alle efterhånden har strikket et Sophie Scarf fra Petit Knit. Og nu har jeg også! Min svigermor ønskede sig nemlig et Sophie Scarf i fødselsdagsgave, så det skulle hun selvfølgelig have.

Jeg har strikket Sophie Scarf i Mayflower London merino. Det er et garn i superwash-behandlet merino uld, som jeg synes er ret godt at strikke med. Jeg er lidt uldsart, men dette garn virkede slet ikke kradsende, og maskerne blev meget pæne og jævne.

Strikkefastheden på garnet passede ikke helt med opskriften, så jeg har justeret opskriften en lille smule. Jeg har bl.a. lavet lidt længere mellem ind- og udtagninger for at gøre tørklædet længere. I princippet kan Sophie Scarf strikkes i hvilken som helst strikkefasthed, hvis man bare tilpasser ind- og udtagningerne efter hvor langt man ønsker tørklædet. Det er meget mere tilgivende at tilpasse et tørklæde end fx en sweater.

Tørklædet er nemt at strikke, og der er lavet fine vejledninger og videoer på youtube, som bl.a. viser hvordan man strikker kanten, som kaldes en I-cord. Det havde jeg aldrig prøvet før, men det gik ganske nemt, og det er blevet en rigtig fin afslutning på kanten.

Jeg synes næsten det sværeste var at holde styr på, hvornår man skulle tage ind og ud. I stedet for at sætte maskemarkører på, havde jeg en tråd i pink til at følge med langs tørklædet. Hver gang jeg lavet en ind- eller udtagning, førte jeg tråden om på den anden side. Så er det nemt både at se og tælle, og rigtig nemt at fjerne, når tørklædet er færdigt.

Decostudiobys – Inspiration fra Instagram

Der findes så mange spændende, kreative og kunstneriske instagram-profiler, og jeg vil gerne dele nogle af mine favoritter her på bloggen.

Jeg har et stykke tid fuldt profilen Decostudiobys, som har det mest fantastiske univers som inkluderer alt med glimmer, perler og farver. Jeg er jo selv ret vild med perlestrik, så derfor er jeg faldet pladask for den måde Decostudiobys dekorerer alverden tøj med perler, pailetter og andre sjove ting. Især er jeg vil med den måde hun opfrisker kraver med flotte perler. Alt tøjet er genbrugstøj, som får en nyt liv ved hjælp af hendes flotte håndsyede dekorationer.

Ud over perlerne og tøjdekorationer, syer hun også de vildeste glimmer-kapper. Det hele sølger hun på sin nstagram-profil, som du kan finde lige her: Decostudiobys.

Tutti frutti strik

Jeg har strikket med en ny sweater – en skøn tutti frutti strik i alverdens farver. Trøjen er strikket i scheepjes soft fun i farven Latte, og så har jeg brugt den smukkest følgetråd fra Rico Design, som hedder Make it tweed. Det er den, som laver de små farvenister.

Trøjen har jeg strikket om et par gange. Først troede jeg at den skulle være orange som bundfarve, som farvenisterne kommer ikke helt til sin ret, så den blev trævlet op igen. Derefter var der lidt på pasformen som skulle rettes til.

Trøjen har de fineste pufærmer og er lavet ud fra en opskrift fra Fabel Knitwear, som hedder Marylin (findes i bogen Fabel Knitwear af Helene Arnesen). Det kan godt se ud som om, der er påsatte ærmer, men modellen strikkes i et stykke oppe fra og ned.

I forhold til opskriften har jeg gjort halsen større i omkreds og mindre højde. Jeg har strikket flere vendepinde for at gøre trække halsudskæringen længere ned foran. Derudover har jeg lavet indtagninger foran langs ærmegabet, da jeg synes at forstykket blev for stort mellem ærmegabene.

Efter tilretningerne er jeg rigtig tilfreds med pasformen, og jeg tror at det er en model, som jeg vil strikke igen – måske som er perletrøje.